Læring kræver forandringsparate materialer med varme og styrke
Ultima K, rådgiver og producent indenfor professionel indretning, udstyrer fremtidens læringsmiljø med fleksibilitet og funktionalitet. Høj lækkerhedsfaktor er en selvfølge.
Undervisning, som skolen har bedrevet siden 1814, har traditionelt haft læreren i centrum af klassen med en traditionsbundet indretning, begrænset til funktion: Kateder, tavle, stole, borde.
I vor tids læringsmiljø skiftes fokus: Eleverne er i front og indgår i aktive samspil med lærerkræfterne for at høste viden og kompetencer i en levende dialog.
Og nu tildeles arkitektur og indretning anderledes hovedroller. De skal fremme og understøtte dynamiske og kreative løsninger og processer, som fremkaldes af samspillet i rummet. Blandt innovativt aktivistiske elever vil inventar og infrastruktur skabe løsninger som fødselshjælper i den pædagogiske proces.
Det sker i form og farvesætning; i samspil og infrastruktur; men mest af alt - måske - i materialer af ikke bare høj, men også varm og humanistisk kvalitet. De skal være levende og rustikke, naturbaserede og med netop taktile kvaliteter, som aktiverer og styrker læringen.
Furniture Linoleum, for eksempel.
Den udvikling har Ultima K ikke alene taget bestik af, men integreret som sit eget DNA. Hele forsyningskæden fra idé over formgivning til produktion og levering er styret af tanken om læringsmiljøer til fokus, samarbejde og udvikling.
Sublim kvalitet er med det afsæt et mål i sig selv; robust som altid til omgivelser med børn - men også individuelt farvesat med nøje udvalgte materialer.
Ultima K har præsenteret sit aktuelle program af møbler og inventar til undervisning: Prima, udviklet af producenten Ergomade.
Med arkitekten Kasper Mose som konsulent og co-designer fremstår Prima med et monokromt farvesætningskoncept, hvor rammerne er sat af farveuniverset i Forbo Furnitures 2025 kollektion.
Enestående?
Ja, nok.
- Men det er også et usædvanligt flot farvekort, som Forbo nu er eksponent for, lyder det fra Kasper Mose og direktør Ulrich Krabbenhøft, Ultima K.