Forbo guldsponsor for gulvlæggerfaget
Når DM i Skills 2026 løber af stablen i Hjørring den 22.-25. april, er Forbo med som guldsponsor for gulvlæggerfaget. Med sponsoratet bakker vi op om næste generation af dygtige gulvlæggere og det høje faglige niveau, der kendetegner dansk håndværk.
DM i Skills er det årlige Danmarksmesterskab for elever fra erhvervsuddannelserne, hvor omkring 300 unge konkurrerer om at blive landets bedste inden for deres fag. Arrangementet samler både fagfolk, elever, lærlinge og nysgerrige besøgende – heriblandt mange grundskoleelever, som får mulighed for at opleve erhvervsuddannelserne helt tæt på.
Fokus på kvalitet, præcision og håndværk
Som guldsponsor for gulvlæggerfaget er Forbo stolt af at støtte et fag, hvor præcision, materialeforståelse og godt håndværk er afgørende. Gulvlæggerfaget stiller store krav til både teknisk kunnen og sans for detaljer – værdier, som ligger helt i tråd med Forbos tilgang til gulvløsninger.
Ved gulvlæggernes stand kan tilskuerne opleve engagerede og dygtige gulvlæggerlærlinge, der under tidspres løser krævende opgaver på højt fagligt niveau. Deltagerne arbejder i hver deres boks med flere forskellige opgaver, hvor de blandt andet lægger linoleum, tæpper og trægulve på både gulve og trapper. Der arbejdes desuden med mønstre, samlinger og afsluttende lister.
Arbejdet bedømmes af to erfarne skuemestre med solid erfaring fra gulvlæggeruddannelsens svendeprøver. Her vurderes hver belægning selvstændigt med fokus på blandt andet tætte samlinger, korrekte mål, fejlfri overflader og helhedsindtryk. Det kræver nøjagtig opmåling, faglig viden og stor koncentration – også når konkurrencen spidser til.
DM i Skills: en oplevelse for alle
DM i Skills er åbent for alle, og der er gratis adgang alle dage. Udover selve Danmarksmesterskabet afholdes også Skills Stafetten for elever fra 8. klasse samt en række “prøv-, mærk- og føl-stande”, hvor besøgende kan afprøve forskellige fag og komme i dialog med både lærlinge og vejledere.
Forbo glæder sig til at være en del af DM i Skills 2026 og til at støtte de unge talenter, der er med til at forme fremtidens gulvlæggerfag
Praktisk info om DM i Skills 2026
Dato: 22.-25. april 2026
Sted: Park Vendia, Thomas Morilds Vej 11, 9800 Hjørring
Åbningsceremoni: Onsdag den 22. april kl. 19.00
Konkurrencedage: 23., 24. og 25. april
Afslutning og medaljeoverrækkelse: Lørdag den 25. april kl. 14.00