Vælg land

Pulldown 2
Pulldown 2
Pulldown 2
Pulldown 2
Pulldown 2
Pulldown 2
Pulldown 2
Pulldown 2
Pulldown 2


"Fake" træ - det nye sort

Retail har set fidusen i at indrette med robuste og miljøvenlige gulve, der ligner ægte træ. Især LVT designgulve lavet af vinyl er populært. Gulvet er meget enkelt at vedligeholde og hurtigt at montere – montering kan foregå i åbningstiden. Se kollektionen

Det skal være moderne og eksklusivt, men samtidig være praktisk og nemt at vedligeholde. Sådan lyder kravet til gulvene hos flere og flere i retail. Den tendens har fået salget af gulve, der ligner ægte træ, men faktisk er både praktisk og miljøvenlig vinyl, til at stige markant. ”Vi har mangedoblet salget af de naturtro gulve alene det seneste år, hvilket er usædvanligt i vores branche,” siger Robert Jørgensen, Key Account Manager for Forbo Flooring Danmark.

Sengespecialisten
Allura retail

Populær blandt arkitekter, designere og bygherrer

Det er især LVT produkterne Allura, som Forbo lancerede en opdatering af i foråret 2017, der har trukket salget i vejret – og skabt meget stor interesse omkring dette produkt, også blandt arkitekter, designere og bygherrer. Det skyldes primært, at LVT grundlæggende er et økonomisk rigtig godt valg: Det er meget rengøringsvenligt, robust og leveres i fliser/planker, så man kan nøjes med skifte en enkelt lille flise/planke ud i stedet for hele gulvet, hvis der skulle ske en skade – eller man ønsker, at dele af gulvet skal ændres. Det sidste er blandt andet vigtigt inden for retail, hvor indretningen ofte skifter. Endelig er mange glade for det store udvalg, der giver mulighed for at skabe kreative gulvdesign.

Føles ægte

Det er produktionsteknisk muligt at opnå meget flotte naturlige udtryk.
”Tidligere lignede LVT et kunstigt produkt med et fladt print på. I dag er det mere avanceret. For eksempel er årerne 3D-præget ind i fliserne/plankerne, så man fysisk kan mærke strukturerne i ’træet’. Det giver nogle helt andre mulighed for retail, hvor man kan få en varme og hjemlighed ind i indretningen, som før ikke var mulig af praktiske årsager,” siger Robert Jørgensen.

Ønsker du at høre mere om de muligheder vi tilbyder, er du velkommen til at kontakte Robert Jørgensen, 2938 9919, robert.jorgensen@forbo.com.

Allura retail