Vælg land

Pulldown 2
Pulldown 2
Pulldown 2
Pulldown 2
Pulldown 2
Pulldown 2
Pulldown 2
Pulldown 2
Pulldown 2

Bæredygtigt materiale

Sarlon Absolu

EPD baserat på livscykelanalyse

Allerede i år 2000 var Forbo den første globale gulvvirksomhed, der stillede information til rådighed i vores livscyklusanalyser (LCA) om giftstoffer, der påvirker økosystemer og mennesker. I år 2013 var vi stadig den eneste gulvvirksomhed i verden, der åbent deklarerer disse effekter i vores EPD (Environmental Product Declarations - miljøvaredeklarationer). I en EPD præsenteres kvantificerede miljødata for et produkt, baseret på information fra en livscyklusanalyse (LCA). Det betyder, at der findes kontrollerbar, nøjagtig, ikke vildledende miljøinformation for hvert produkt og dets anvendelse. Disse er tredjepartsverificerede og har et ensartet og internationalt standardiseret format.

Produktdeklarationer, der viser miljømæssig indvirkning
Vores kunder, både arkitekter, entreprenører og byggevirksomheder, efterspørger i stadig højere grad EPD for hvert produkt, der anvendes i en bygning. Derfor er EPD-sammenligninger af miljøpræstation baseret på et produkts anvendelse i en bygning og den miljømæssige indvirkning, det har på bygningen. I slutningen af 2013 er 19 af vores produkter EPD-certificeret og publiceret. Vores EPD er baseret på de produktkategoriregler, der angives i standarderne

EN 15804 och ISO 14025.

EPD dokument
Reducere vores miljøindvirkning med 25 %

Livscykelanalyser siden år 2000

Allerede i 2009 startede Forbo et program for at mindske vores miljøindvirkning med 25 % med målet sat til 2015.

For at måle vores fremskridt har vi beregnet vores miljøindvirkning i henhold til en livscyklusanalyse (LCA). Dette indebærer kort fortalt, at vi beregner al miljøindvirkning, et produkt har, fra produktion til installation, inklusive energiforbruget på alle vores kontorer og Forbo-ejede lagre over hele verden. LCA-målingssystemer og verificering udføres af en uafhængig instans, og dette har været grundlaget for Forbos grønne udvikling og vores generelle arbejde og resultat.

Bæredygtig produkudvikling

Hos Forbo arbejder vi i alle enheder efter princippet ”Længere end loven”, især når det gælder udviklingen af nye produkter. Det er en forpligtelse om at etablere vores egen standard, der går længere end myndighedernes bestemmelser og krav. Dette bygger på den indsigt, at investeringer, vi foretager i personale, processer og produkter, der bidrager til et bedre miljø, er investeringer i vores fælles fremtid. Her har vi længe benyttet uafhængige livscyklusanalyser for at finde nye måder at minimere vores produkters miljøindvirkning på.
Produktudvikling af bæredygtige gulve omfatter også nye metoder til at minimere rengøring og vedligeholdelse på. Et andet aspekt inden for bæredygtighed er også at tænke i hele gulvsystemer, hvor de rigtige entrémåtter kan mindske mængden af fugt og snavs i lokalerne med op til 90 %.

Med hvert nye produkt sigter vi på at
● Øge effektiviteten, hvad angår anvendelsen af materialer, energi og andre ressourcer.
● Minimere skader eller forureninger, der stammer fra det valgte materiale.
● Minimere langvarige skader forårsaget af produktet.
● Sikre, at det planlagte produkts levetid er optimal set ud fra et miljøsynspunkt, samt at produktet fungerer effektivt i hele dets levetid.

Furniture Linoleum er fremstillet gennem bæredygtig produktudvikling
Topshield²

Bæredygtigt slidlag på linoleum

I 2012 blev vores linoleumskollektion videreudviklet med en ny overfladebeskyttelse: Topshield². Formålet er at udvikle et gulv med høj ydeevne, som er parat til brug umiddelbart efter det er lagt. Et gulv, der ikke kræver nogen indledende vedligeholdelse eller ekstrabehandling, men er modstandsdygtigt over for snavs med det samme, er mere slidbestandigt og har en forbedret modstandsdygtighed over for ridser og pletter. Resultatet er et mere holdbart overfladelag på linoleumsgulvet, som dermed bliver endnu mere bæredygtigt. En anden fordel er, at det øverste lag er let at reparere. Det nye overfladelag har fået en god modtagelse på markedet, ikke mindst fra rengøringsbranchens interesseorganisation, som støtter Topshield².

Bæredygtigt samarbejde

I 2012 arbejdede vi også hårdt med at udvikle en ny linoleumskollektion. Før kollektionen blev udformet, besøgte vi over 200 arkitekter verden over for at vurdere den tidligere kollektion og indsamle ønsker for fremtidens linoleumsgulve. Resultatet blev næste generation af Marmoleum, som blev lanceret i 2013. Kollektionen tilbyder ikke mindre end 76 nye farver og flere traditionelle farver er blevet moderniseret. Arkitekterne har efter ønske også fået nye, mere brugervenlige prøvebøger, inddelt i fire grupper, der hver har sin egen identitet. Den gennemgående tråd er, at Marmoleum er det mest bæredygtige gulv af sin type, har de laveste vedligeholdelsesomkostninger og tilbyder det største udvalg, hvad angår design.

Bæredygtigt samarbejde

Bæredygtig certificering

Vi benytter flere uafhængige, transparente tredjepartscertificeringssystemer til vores gulve. Vi lægger også vægt på at inkludere vores produkter i hele bygningens klassificeringssystem for et bæredygtigt miljø. Det er godt for Forbo, eftersom det hjælper os til at dele vores bæredygtighedshistorie, og det øger vores muligheder for at forbedre miljøet. Og det er godt for dig, eftersom det viser, at andre miljøeksperter er enige om, at vores gulve er blandt de mest bæredygtige, der findes på markedet.

Svanen

Det haster, hvis vi skal nå at redde verden og mindske vores belastning på miljøet og klimaet. Kemikaliealarmer, algeopblomstring og oversvømmelser – vi ser allerede i dag effekterne af klimaforandringerne, både i Danmark og ude i verden. Vi må sige farvel til brug og smid væk-samfundet, vælge rigtigt, bruge rigtigt og blive bedre til at holde hus med jordens ressourcer. Svanen stiller skrappe miljø-, sundheds- og kvalitetskrav til produkter og tjenester. Derfor har vi hos Forbo valgt at svanemærke vores gulve. Det betyder, at et gulvvalg, som indebærer Forbo, indebærer at du er med til at redde verden en lille smule hver dag.**

Læs mere på Svanens website

Svanemærket gulv